Du kender det godt: det kløer lige midt på ryggen hvor du aller mindst kan nå det.

Jeg har er nu i tredje uges off-season og det hr vært så som så med træningen. Jeg har valgt at rejse et smut til Kroatien og her spiser man billigt og drikker endnu billigere. Jeg tror jeg havde en svømmetur på ca 300 meter den anden dag – og der var da også en løbetur på 4,5 km, men ellers har jeg ikke rørt en finger. Jeg føler mig helt ude af form, og jeg synes at jeg pruster op ad selv den mindste bakke. Mine bryster er begyndt at hoppe når vi kører over et bump i bilen. Jeg er ved at tage dykkercertifikat og lagde mærke til at når våddragten hang om livet, lavede den en fin hylde til min ny genudvoksede vom….

Alle tegn pejer mod at jeg vejer to kilo mere, end jeg gjorde søndag d. 12 august.

Var Challenge Copenhagen det hele værd, har jeg spurgt mig selv om mange gange siden. Og JA! Det var det! For en slatten øl-entusiast som undertegnet, har det været et privilegie at stifte bekendtskab med en så fjern verden. Jeg har fået et radikalt anderledes syn på sundhed. Jeg kan mærke hvordan selv de mindste ændringer i søvn, træning og kost skaber forskellige (u)balancer i kroppen – og hvordan dette påvirker mit energiniveau. Jeg tænker tit på hvor letargisk jeg tidligere har været, og bliver næsten chokeret. Jeg er altså på ingen måde færdig med at dyrke sport på højt plan.

I første omgang er næste mål at løbe 10 km på under 40 minutter. Det burde ske inden nytår – og vil i så fald være en forbedring af min personlige rekord på mere end seks minutter på et år (jeg løb 10 km på 46:03 d. 31/12-2011). Dernæst vil jeg gerne oppe mit svømme niveau. Jeg har ingen specifikke mål, men burde kunne blive hurtigere end Kasper

Holdet er så småt begyndt at snakke 2013. Kasper advokerer stærkt for endnu en omgang i København – hvilket jo ville blive en omgang “stjernekrig” for at citere Malthe. Men hvad skræmmer mig endnu mere, er snakken om Al-Faris kostumet som næste holddragt. Manden får jo det brasilianske kvindelandshold i beachvolley til at føle sig burka-klædte. Et sådant outfit kræver at jeg taber mig 5 kg – mindst – hvis man tæller de nyligt tilføjede 2 med, i alt 7 kg… Puha…

Men altså: det klør jo alligevel lidt på ryggen for at komme i gang igen. Sådan lige midt på ryggen, der hvor jeg ikke selv kan nå det. Tilsyneladende er et nyt stævne, det eneste der kan kurere den kløe…

Som man for nylig kunne se og læse på Ritzau, Facebook og diverse internetmedier, så har TEAMIRUMEN fået nyt medlem. Team’et har hidtil bestået af en førstekører: Kasper Ougaard, KTK86 – en andenkører: Christian Ravn, TRI4 og sidst men ikke mindst en Pressechef: Rasmus Velling, KTK86.

Atleterne trænes af kompetente navne såsom Aleksandar Markovic (Outofbubblegum), Helle Frederiksen (HF Triathlon) samt Jacob Frandsen (ligeledes OOB). Med sådanne trænerkapaciteter siger det sig selv, at TEAM IRUNMEN ikke er sådan at spøge med og i særdeleshed ikke på de lange distancer, hvor det hidtil er blevet til flere DM-podieplaceringer i agegroup-regi og i Challenge Family sammenhæng. Desuden har de tidligere vist fine takter ved Ironman-stævner i Klagenfurt og Singapore.

Med ovenstående kendskab til de tre team-atleter, er det med stor ydmyghed, at jeg, Malthe Friis-Olsen, kan trække i TEAM IRUNMEN-trøjen for de kommende 3 sæsoner.

Jeg kommer fra en svømme- og tildeles cykelbaggrund, selvom det kan være svært at se Sport har altid interesseret mig – dog har jeg aldrig dyrket det på eliteplan, og siden jeg startede på triatlon hos KTK86 i vinteren 2011, er der sket mange ting. Fra en proces om at skulle i form og tabe sig, til pludselig at skulle træne og konkurrere med nogle af Danmarks bedste atleter i triatlonsporten, var ikke, hvad meningen var fra start.

Men nu er jeg her og hvorfor ikke gå længere og eventuelt hele vejen? Undervejs har jeg fået nogle alvorlige tæsk i elitefeltet og har lært det på den hårde måde fra start. Det har til tider været hårdt mentalt, men samtidig også en lærerig proces, som nok skal komme teamet til gavn i fremtiden.

Som altet er jeg alt det, som de tre teammates ikke er. Jeg er hurtig, uforudsigelig som en lotto-kupon, kan svømme til husmandsbehov og har en frækhed, som de støvede universitetsdrenge skal lede længe efter i habitskabet!

Sæsonen 2012 lakker mod enden, men TEAMIRUNMEN har stadig to skud i bøssen. Andenkøreren skal lige straks en tur til Wales og konkurrere på kongedistancen til Ironman Wales. Dette er samtidig andenkørerens sæsonmål – vi krydser fingre for, at Helle Frederiksen har gjort sit arbejde.

Lotto-Kuponen skal en tur over Atlanten og forsøge sig på den halve ironman-distance til 70.3 Miami. Her er der ikke tale om et decideret sæsonmål, men snarere et helstøbt race, og hvem ved; måske en warm-up til Challenge Copenhagen 2013!

Servus//

I dag skulle jeg ud at svømme. Jeg var kommet sent hjem ovenpå arbejde og måtte derfor tage en beslutning, om jeg skulle nå at have tid til at se bold, eller jeg om jeg skulle svømme. ’Harden the Fuck Up’ rungede i baghovedet, og jeg cyklede mod Øbro – eneste åbne svømmehal på det her tidspunkt..

Og det var en af de gode svømmedage – jeg var omringet af søde piger i poolen. Desværre blev træningen afbrudt af vippe-spring, så vi ’svømmere’ (hvis man ellers kan kalde mig det…) måtte nøjes med et 12-meter-bassin. Nå men svømmes skulle der, men hurtigt ud af øjenkrogen fik jeg øje på en utrolig sød pige i en meget lille bikini. Jeg tog mig selv i pludselig kun at trække vejret til den ene side. Dårligere blev det ikke af, at hun tabte sin bikini ved hver vending – og dem er der altså en del af i et 12m bassin, men ikke desto mindre opdagede hun det kun ved hver femte vending..

Jeg skal ærligt erkende, at tempoet faldt lidt. Efter lidt tid rykkede hun så over ved siden af mig – ja det ændrede jo ikke ligefrem på tempoet. Til sidst erkendte hun så, at det måske var lidt pinligt, at hun hele tiden tabte sin bikini, så hun stoppede – men kun for i stedet at lave gymnastik i vandet – med sin meget lille bikini begyndte hun så at lave 90-graders løft med benet.. ja det gjorde jo heller ikke mit fokus på træningen bedre..

Jeg prøver og prøver og prøver det svømning der, men det er ikke nemt..

Mange har spurgt mig, hvorfor jeg var så sur til CC, og svaret er egentlig meget simpelt; jeg gad sgu ikke rigtig løbe den maraton.

Jeg gav den god gas på cyklen og holdt rigtig godt tempo hele vejen – eller næsten. Ved næstsidste depot missede jeg en dunk energi, og det blev starten på nogle rigtig tunge sidste 50km på cyklen.

Efter at have oplevet det som tilskuer sidste år, havde jeg glædet mig til at komme ud på løberuten som en af de første. Men da jeg så endelig var der, så ville jeg meget hellere hjem og sove på sofaen – jeg var godt ristet for at sige det mildt og havde egentlig mest bare behov for at sidde og puste ud. Men gud hjælpe mig om jeg ikke var så ’heldig’ at have tre ’hjælpere’ omkring mig til at få mig så hurtigt igennem T2 som muligt. Ja det blev vel sådan ca til 30sek’s pause og så ud på løbet..

Og det gjorde ondt på løbet – ikke bare efter 15km – nej allerede på den første km. Og når det allerede gør ondt der, så er der altså lang vej hjem, så nej jeg var ikke specielt glad – bare fokuseret på at komme hjem så hurtigt som muligt..

Challenge Copenhagen er overstået og hvad så nu ? Målet har egentlig hele tiden været at toppe omkring Challenge Barcelona om seks uger, men jeg kan simpelthen ikke overskue det. Jeg må indrømme, at jeg mentalt ikke er indstillet på at køre ironman igen allerede om kun seks uger. Derfor kalder jeg, at sæsonen er slut – egentlig inden den overhovedet begyndte..

Men jeg fik, hvad jeg kom efter i 2012. Jeg viste, at jeg har mere i mig end i 2011, og at jeg har potentiale til endnu mere. Jeg har fået en masse erfaring, og på den baggrund har coach og undertegnede besluttet nu at slutte sæsonen og i stedet fokusere 100 procent på CC 2013!

Jeg citerer lige coach: ”Synes det er godt med CC 2013 som mål. Den hedder 8.40 den her gang.. nu bliver det alvorligt!!!!”. Coach er ambitiøs – 21min er meget på det her niveau (jeg kørte 9.01 i år), og hvis jeg havde kørt 8.40 i årets udgave, så ville jeg være blevet 6’er..

Opskriften er umiddelbart klar; der skal helt andre boller på suppen. Min cykling er god og mere end god nok til at følge eliten. Fokus kommer til at ligge på de andre discipliner de næste 12 måneder, hvor især svømningen skal have en ordentlig overhaling.

Ambitiøse målsætninger kræver nogle gange store ændringer; sådanne står jeg foran netop nu. Det bliver enormt spændende, og jeg kan næsten ikke vente. 2010 var min debutsæson. 2011 kom jeg under 9timer. 2012 havde jeg mine problemer, men jeg endte alligevel med at vise tænder. I 2013 skal den have fuld gas!

Challenge Copenhagen er overstået, og jeg kan tilskrive endnu en ironman til mit CV. Det blev ikke PR, men jeg er absolut tilfreds – specielt fordi det resultatmæssigt umiddelbart er langt bedre end min 8.58-ironman i Østrig i fjor.

Men det var absolut også min hårdeste ironman til dato. Jeg har længe gået og sagt, at ironman er den letteste distance, hvis man ellers er godt forberedt. Den holdning har ændret sig radikalt efter gårsdagens strabadser.

Jeg lagde ud med en katastrofe-svømning, og coach råbte til mig, at jeg blev nødt til at give den lidt gas på cyklen, og det gjorde jeg. Jeg kørte sindsygt stærkt de første 140km og hurtigere end de fleste pro’ere, men går desværre lidt kold derefter.

Jeg er derfor smadret, da jeg starter på løbet, men får lidt moral, da det umiddelbart ’bare’ gør lige så ondt efter 10km. Derfor blev marathonen også et samlet smertehelvede med 3timer på grænsen, men jeg kom igennem og endda i en nogenlunde tid.

Den her sæson har været meget langt fra optimal. Næsten alt er gået den forkerte vej, men jeg har haft ti super gode uger op til denne ironman, hvor jeg har rykket mig hele tiden (bare se hvor meget stærkere jeg var idag end DM Aalborg), og det var tilsyneladende nok til at levere et resultatmæssigt bedre resultat end i Østrig sidste år. Derfor er jeg både tilfreds og stolt over gårsdagens resultat.

CC er det ultimativt klart fedeste stævne i verden, og derfor er jeg naturligvis også på startlisten næste år. Jeg har lært ufattelig meget denne sæson, og jeg laver ikke de samme fejl næste år. Derimod kommer jeg tilbage med en optimal forberedelse i bagagen – og en ny cykel – og så er jeg spændt på at se, hvor langt jeg kan komme..

Så var det dagen. Og dagen gik alt i alt godt. Race-rapporter bliver let trivielle, især når folk ikke er helt tilfredse. Så jeg vil skære selve referatet lidt kort.

Tak til Anders Skovgaard for hurtige fotos!

Mit dag gik ikke helt så godt som planglagt. Jeg døjede efter Challenge Århus med en dårlig fod, og har derfor ikke fået løbet de rigtige lange ture. Og det kostede på løbet, hvor jeg bare bliver langsommere for hver kilometer. Og så var jeg generelt ikke så skarp i hovedet som jeg var i Århus. Jeg havde i mit stille sind håbet på 10:30, meldt ud at det nok blev 11:00 og ender på 11:30.

Det var en symfoni af følelser. Optimisme. Grædefærdig. Sur. Og søvnig…

Er jeg så skuffet? Nej. Var det det hele værd? Ja. Gør jeg det igen? Ingen kommentarer.

Jeg har længe synes at projekt Ironman var lykkedes. Jeg har i den grad fået rykket nogle personlige grænser og fået åbnet nogle nye horisonter. Den livsstil der kræves under træningen, har fået mig til stille spørgsmålstegn ved aspekter af mit liv, som jeg i mange år havde betragtet som urokkelige. Og det har været mega sundt. Og jeg har da endnu ikke kørt min sidste halve ironman…!

Ironman var noget jeg aldrig havde set mig selv gøre for bare tre-fire år siden. Men jeg fik rusket godt op i mit liv og mine prioriteter – og jeg gennemførte. Nu må vi se hvad ser sker, når alle følelserne har lagt sig på plads.

Billedet er taget tæt på målstregen 2010, dengang det hele startede..

Der er ikke ret lang tid til, at jeg bevæger mig ud på min tredje ironman. Den første gang glædede jeg mig helt vildt, den anden gang var jeg pisse bange, og denne gang ved jeg ikke rigtig?

Jeg har egentlig ikke været berørt af det på nær samme måde som de andre gange – måske fordi min optakt har været noget svingende – måske fordi jeg efterhånden har prøvet det et par gange – måske fordi jeg føler, at jeg allerede har bevist, at jeg kan køre hurtigt?

Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg glæder mig. Svømningen er same old story, og den skal egentlig bare overstås. Jeg glæder mig til gengæld enormt meget til at komme ud på cyklen – til endelig at få lov at give den gas midt ude på Strandvejen!

Target er 240watt (kørte 210watt sidste år) på cyklen, og det svarer formegentlig til en hastighed omkring 38-39 alt afhængig af, om jeg kommer til at køre alene, eller om jeg er så heldig at finde nogle, der vil dele vinden med mig – og NEJ man må ikke sidde på hjul, men det giver stadig 10-15watt at sidde 10meter hinanden (omkring én km/t).

Men det, som jeg glæder mig allermest til, er, når jeg rammer skiftezonen for anden gang. Det bliver så fedt at ramme Københavns gader omkring Christiansborg flankeret af tusindevis af tilskuere – det er lige præcis den oplevelse, jeg har motiveret mig med og visualiseret hele vinteren. Og ikke mindst glæder jeg mig til at få løbeskoene på, for langt om længe så synes jeg endelig, at det er lykkedes mig at ramme en god løbeform, og derfor er målet også igen at løbe under de magiske tre timer.

Jeg er så klar til at grave dybt!

Vi kender det allesammen godt: man vil gerne se Team Irunmen løbe Challenge Copenhagen på søndag d. 12 august 2012!!! men man kan ikke navigere rundt på alle de mange hjemmesider, der er. Derfor laver vi – som en lille service – denne oversigt:

Startnumre & Starttid

Kasper Ougaard: 618. Starttid 7:15
Rasmus Velling: 1062. Starttid 7:35
Christian Ravn (stafet, Ravn cykler): 2016. Starttid 8:05

..og hvad kan jeg så bruge det til?

Du kan bruge vores startnumre til at ‘tracke’ os, enten via:

• hjemmeside
• mobil-app: kan hentes som “Challenge DK” i hhv. AppleStore og Android Market.
• sms: send SMS med ”KMD SMS [start nummer]” til 1276.

Jeg vil gerne se det IRL – fortæl mig hvor jeg skal stå.

Du skal komme ned til Nationalbanken fra kl 13, og så ellers følge menneskestrømmen. Hvis du gerne vil have det uddybet, så se nedenstående:

Svømning foregår fra kl. 7:00 ved Amager Strandpark. Her vil skiftet til cyklingen af gode grunde også foregå. Den første fra holdet (Kasper) forlader T1 (første skiftezone) omkring 8:15 (og gerne før). Pressechefen lidt i 9 – og Ravn måske 9:30 (vi ved ikke hvor godt hans stafetmakker svømmer).

Copyright: KMD Challenge Copenhagen

Cyklingen er eneste mulighed for at se Ravn i aktion. Vi kører to omgange rundt i Nordsjælland. Cyklingen er nok mest for de hardcore fans. Kasper Ougaard er vel færdig med at cykle kl 13:00, Hr. Velling kl. 14:30 og Ravn ca. 13:45.

Copyright: KMD Challenge Copenhagen

Løbet, der foregår langs havnen i København (fra Langelinje til Nykredit-bygningen ved Langebro), er stedet hvor du som tilskuer skal gøre din entre. Det er er her din oplevelse af en ironman skal vindes med en strukturet og veldisponeret indsats. Stil dig op et sted langs ruten og kig. Ikke kig for hårdt i starten, for så går du muligvis kold hen mod slutningen. Som sagt gør Kasper nok sin entre på løbet omkring kl 13 – og Pressechefen lover underholdning helt frem til kl ca. 18:30.

Kom glad!