Energi-indtag under en ironman..

Challenge Copenhagen nærmer sig, og det samme gør alle bekymringerne omkring detaljerne, og én af dem er energiindtaget under en ironman. Energiindtaget er enormt vigtigt – uden benzin kommer selv den hurtigste bil ingen vegne, men jeg synes, at man skal passe på med at overkomplicere tingene. Jeg vil anbefale et indlæg omkring energiindtag, som min coach har skrevet (jf. http://www.pulsslag.dk/planl%C3%A6gning-af-energiindtag-i-et-ironman-st%C3%A6vne/). Til de mere chill’ede, så kan man måske nøjes med min strategi :)

Min regel er: fyld på med energidrik, indtil man skal tisse*, og når man så skal tisse, så fortsætter man bare med at fylde på, indtil man skal tisse igen, og så drikker man endnu mere og tisser efterfølgende endnu mere. Helst vil jeg gerne tisse en 3-4 gange i løbet af cykeldelen, og det svarer nogenlunde til en liter energidrik i timen. Samtidigt fylder jeg på med salt-tabletter hver halve time, og inden man har set sig om, så har man ramt T2.

På løbet er det umuligt at få nok væske indenbords, så det handler bare om at være så meget i væskeoverskud som muligt, inden man rammer løbet. På løbet kører jeg med geler hver tyvende minut, da det er umuligt at få tilstrækkelig energi indenbords ved energidrik via depoter (jeg nægter at løbe med væskebælte), ligesom jeg fortsætter med salt hver halve time. Det er min strategi, og jeg har endnu ikke prøvet at ramme muren.

Ha’ et godt race..

* så tisser man naturligvis bare i bukserne UDEN på nogen måde at tage hensyn til alle dem, som drafter bagved én, og bare rolig man tørrer hurtigt..

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>