Idag stod der Rød Tyr på menuen – to omgange på Tyren skulle forceres i rasende tempo. Vejret var godt med 16 grader og lidt sol og let vind (dog modvind på det lange stykke mod Ganløse, som gav lidt langsommere tider). Vinden tiltog dog lidt, da en regnbye satte ind undervejs, og det kostede lidt i svingene – tog ingen chancer – og på langsiden.
Resultatlisten er endnu ikke offentliggjort, men resultatet var omkring 32.45 og 323 watt. Tidligere PR var 33.35 og 318watt – på en af de dage hvor alt bare spiller..
Taget i betragtning at jeg har måttet kæmpe med en omgang Roskilde-syge i begyndelsen af ugen, så er jeg godt tilfreds. Form-kurven er stødt stigende, så det lugter af fornuftige watt til Challenge Copenhagen
Hej Ougaard,
Tillykke med din nye PR, det lyder som om det går den rigtige vej.
Vil du uddybe din misundelse overfor Zipp vs. Cosmic Carbone? Har selv lige fået et sæt Mavic Cosmic Carbone og er helt vilde med dem! Så er det navnet, designet, eller tror du at du ville have kørt stærkere på Zipp hjulene?
// Bruhn
@Morten Bruhn: Mange tak
Uha nu bevæger jeg mig givetvis ud, hvor jeg ikke kan bunde. Jeg har kørt med Cosmic Carbone SL-hjulsættet i halvandet år nu, og jeg har været rigtig glad for dem. De er hamrende stive, men de er også lidt tunge og derfor lidt tunge at accelerere op i fart sammenholdt med Zipp-hjulene. Mht Zipp-disc’en som jeg refererede til i mit indlæg, så er det jo bare langt mere aerodynamisk end et semi-høj-profil-hjulsæt som Cosmic Carbone SL. Men det ville alle pladehjul vel være?
Så ja vil da tro, at jeg havde været lidt hurtigere på en rute som Tyren med disc og eller zipp. Måske 10 sek – måske 30 sek – mere ved jeg ikke…
Helt ok, er heller ik ekspert på nogen måde. Tænker bare nogen gange at vi tri folk gerne vil flytte meget af ansvaret over på udstyret. Men enig mht pladehjul, og vægten af hjulene