Jeg skulle have vundet idag!

Meget symbolsk så lykkedes det endelig på sidstedagen af mit ophold i Singapore at få det maksimale ud af mit potentiale! Formen hænger, og jeg havde derfor ingen forventninger til mig selv. Jeg havde derfor også besluttet at køre udelukkende efter fornemmelsen, og det gik godt. Jeg kørte klogt idag, og jeg er stolt af, at det endelig lykkedes mig at køre et fornuftigt race.

Selvom jeg ‘nok’ var den stærkeste idag, så blev jeg kun 3′er og efterfølgende endda disket, fordi jeg kører i en andens navn, Wei Liang Justin Lee, hvilket i øvrigt må have set mærkeligt ud, da de råbte mit navn ved målstregen.

Da jeg var nået halvvejs ud til stævnepladsen med taxaen, kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt mine cykelsko. Det skulle præge mit race. Tilbage med taxaen og atter tilbage mod stævnepladsen. Udover at taxaen blev pænt pebret, så ankom jeg også først til stævnepladsen 10 min før start, så det var ret hektisk! Så stressende, at det faktisk lykkedes mig at tage min tri-top omvendt på. Og for at det ikke skal være løgn, så lykkedes det mig lige nøjagtigt at komme til startstregen 10 sek. før startbraget med sveden haglende ned af mig..

Jeg havde derfor heller ikke tid til at tjekke mit udstyr, og det betød, at mine bremser klodsede, da jeg kom ud på cyklen, og jeg bliver nødt til at hoppe af cyklen for at fikse det. Ydermere smider jeg et minut i T2, fordi jeg løber den forkerte vej (rigtige retning) ud af skiftezonen og bliver sendt tilbage (det var totalt ulogisk).

Og eftersom jeg kun ender med at tabe med et minut til vinderen, så føler jeg selv, at jeg var den stærkeste idag. På trods af mit uheld med bremserne, så har jeg klart bedste cykeltid. Jeg smider omkring et minut på løbet til min træningsmate, og det er absolut godkendt, og jeg havde generelt en svømning over forventning.

Jeg har dog stadig langt igen, hvis jeg vil i nærheden af top 15 til DM Sprint..

Resultater fra dagens race kan findes på følgende link (bibnr: 1456):

http://www.bluechipresults.com.au/Results.aspx?CId=11&RId=6060&EId=1

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>